|
Thule Trailers yder som hovedregel 2 års reklamationsret på nye trailere. På enkelte komponenter hhv. trailermodeller tilbydes der endvidere en udvidet garanti, som dog betinges af, at den pågældende trailer serviceres i henhold til fabrikkens foreskrifter hos en autoriseret Brenderup forhandler.
Ved enhver reklamation skal der fremvises dokumentation for, at foreskrevne serviceeftersyn er overholdt. Dokumentation føres på bagsiden af trailerens stamkort .
Reklamationer skal anmeldes til en autoriseret Brenderup forhandler.
Reklamationsretten omfatter: Udskiftning eller - efter fabrikkens valg - reparation af konstruktions - eller materialefejl, såfremt der er tale om fejl, der er opstået under normal og forskriftsmæssig anvendelse af traileren. Reparationer udført i reklamationsretsperioden forlænger ikke denne.
Reklamationsretten omfatter ikke: Udgifter til løbende service og vedligeholdelse, eller udgifter der kan henføres til normal slidtage eller som et resultat af, at traileren ikke har været benyttet i længere perioder. Fejl som opstår i forbindelse med ikke forskriftsmæssig brug af trailere. Fejl som opstår i forbindelse med brug af uoriginale reservedele eller reparationer udført hos/af andre end autoriserede Brenderup forhandlere. Udgifter til leje af erstatningstrailer.
|